DVD - En værftskrønike
Historien om Frederikshavn Værft fra begyndelsen i 1870
Storhedstid og nedtur
Engang var Frederikshavn Værft en af Nordjyllands største og mest kendte arbejdspladser. I næsten 100 år var værftsindustrien en af de absolut vigtigste eksportsektorer i Danmark. Siden bukkede værfterne under et efter et som følge af konkurrencen fra især fjernøsten. I 1999 kom turen til Frederikshavn Værft, som i sin storhedstid var en af det nordlige Danmarks vigtigste arbejdspladser med over 1500 ansatte og en meget stor følgeindustri.
Levende fortællinger
I DVD tegnes et indgående portræt af den maritime arbejdsplads og kronologisk skildres værftets udvikling fra begyndelsen for 140 år siden, hvor pioneren H.V. Buhl skød industrieventyret i gang, og helt frem til i dag, hvor værftsområdet danner ramme om nye, driftige virksomheder.
Fortællingen levendegøres af tre ansatte på værftet, som gennem deres historier bringer læserne tæt på livet i dokkerne. Bag værftshegnet herskede en særlig ånd, præget af et fantastisk kammeratskab og en stor stolthed over de teknologiske landvindinger, som blev gjort på stedet.
Den dag i dag er de store oceaner fyldt med skibe, der er bygget på Frederikshavn Værft, og som vil krydse de syv verdenshave mange år endnu.
Pris
Levering
Kr. 25,- pr. DVD
